Derfor bør du IKKE arbejde før 10

Derfor bør du IKKE arbejde før 10

image title: 
Mladen Mitrinovic/123rf.com
”At stå op før klokken 10 medfører tilsyneladende sygdom, stress og udmattelse hos medarbejdere,” siger professor Paul Kelly, der er forsker i søvn og neurovidenskab på Oxford University, til den amerikanske avis The National Post.

”Hos voksne under 55 år er døgnrytmen slet ikke i synergi med et almindeligt ’ni til fem’ arbejdsskema, hvilket skaber alvorlige problemer for både arbejdspræstation, humør og det generelt mentale helbred,” uddyber han.

Professor Paul Kelly ser et stort dilemma i samfundets nuværende indretning, da han mener, at der bør ske drastiske ændringer i forhold til hvornår arbejdsdagen starter. Paul Kelly erkender dog, at dette samtidig vil betyde at arbejdsdagen slutter senere, hvilket heller ikke er ideelt.

LÆS OGSÅ: Derfor går du i søvne

”Medarbejdere lider konstant af søvnmangel. Vi lever i et søvnmanglende samfund. Søvnmangel er utrolig skadeligt for kroppens system, da søvn har direkte forbindelse til kroppens fysiske og følelsesmæssige centre. Din lever og dit hjerte har forskellige rytmer, og vi tvinger dem til at ændre sig med to-tre timer. Dette [søvnmangel] er et globalt problem. Vi lider alle, og det er slet ikke nødvendigt,” forklarer Paul Kelly og fortsætter:

”Hvis vi ser på forbindelser i naturen, såsom jordens sæsoncyklus og solens naturlige rotation om jorden, ja så kan vi ikke bare ændre tidsrammen. Det er unaturligt. Hvis dagen startede senere, ville vi se ændringer i alle aspekter af samfundet, globalt.”

Paul Kelly sidestiller søvnmangel med tortur.

Hvor meget påvirker dine arbejdstider dit liv? Tror du Paul Kelly har fat i noget? Del din mening med os i debatten.

The National Post