Derfor knalder vi kollegaen til julefrokosten

Derfor knalder vi kollegaen til julefrokosten

image title: 
Foto: nito500/123rf.com
Nu er Danmark igen trådt ind i sæsonen for julefrokoster, hvor arbejdspladserne inviterer de ansatte indenfor til julelege og masser af snaps. Og julefrokoster er anledning til én speciel ting for mange danskere.
 
Analysebureauret Wilke har foretaget en ny undersøgelse på vegne af Avisen.dk, der viser, at 21,5 procent af danskerne har haft sex med en kollega. Dette kommer dog ikke bag på Ingrid Ann Watson, der er parterapeut.
 
”Det er på arbejdet, vi er bedst. Vi går i vores pæneste tøj, er fyldt med energi, snakkesalige, imødekommende og intelligente. Når vi kommer hjem, er vi praktiske og ofte trætte og sure,” siger hun.
 
Parterapeut, Martin Østergaard, er heller ikke overrasket, da vi tilbringer halvdelen af vores vågne tid på jobbet:
 
”Arbejdspladsen er det bedste datingsted, der overhovedet findes. Netop fordi det ikke handler om at date. Vi viser os fra vores bedste side og har god tid til at se hinanden an. Men arbejdspladsen er ikke bare en swingerklub. Rigtig mange møder hinanden på arbejdet og bliver kærester,” siger han.
 
For nogen er sex med kolleger et skridt mod et parforhold, og for andre er det et lidenskabeligt øjeblik i kopirummet.
 
LÆS OGSÅ: 5 ting du skal undgå, inden du går i seng
 
”Der er det, man kalder ventilsex. Julefrokoster er en del af ventilkulturen, hvor vi ventilerer flirteriet på arbejdspladsen. Det gør vi, fordi vi til hverdag går i lidt stive rammer og opbygger en undertrykt flirteri, der kan få frit løb til julefrokosten. Der er jo også en usagt accept af, at man godt må gå lidt længere til julefrokosten. Man må gerne danse lidt tættere og kysse lidt mere på kinderne,” siger sexolog Jakob Olrik.
 
Men et engangsknald til julefrokosten, kan nemt blive akavet igen mandag morgen:
 
”Det er også derfor, det er så smart at lægge julefrokosten, så man har juleferie bagefter og ikke skal se hinanden i to uger,” siger Jakob Olrik.
 
Oftest er det, når to kollegaer bliver forelsket eller danner par, at der er sex i luften, selvom det klassiske julefrokostknald også hænder. Og selvom eksperterne synes, at arbejdspladsen er et oplagt sted at finde en kæreste, så kan der godt opstå problemer:
 
”Ulempen for dem, der bliver kærester, kan være, at hvis det så ikke kører, så er man stadig i nærheden af hinanden. Det kan være smertefuldt at se på den anden komme videre og måske få en ny kæreste, man bliver konfronteret med. Det kan gøre det nærmest umuligt at gå på arbejde,” siger Martin Østergaard.
 
Har du nogensinde haft sex med en kollega?
 
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: