Derfor rådner kun én af dine frugter i posen

Derfor rådner kun én af dine frugter i posen

image title: 
Anetlanda/123rf.com
Der er ikke noget som at gå ned og købe helt nye tomater eller klementiner, for derefter altid at finde den ene rådne frugt blandt alle de andre friske. Det sker ofte – men hvorfor?

Det forklarer Ulf Thrane, der er lektor i systembiologi på DTU til MetroXpress:

”Det, der typisk sker, er, at det individuelle stykke frugt har fået et stød eller slag, der gør, at skallen er blevet stødt eller ødelagt. Skallen er jo en beskyttelse, og hvis den er beskadiget, så kan svampene komme ind og sætte gang i forrådnelsen.”

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du tusindvis af kroner i supermarked 

Ulf Thrane forklarer yderligere, at det ofte sker når ét enkelt stykke frugt bliver tabt på gulvet eller blot får et hårdt stød, at vi så har det med at lægge frugten tilbage med de andre.

Men da er skaden allerede sket, og frugten begynder at blive dårlig derfra.

Og det er selv om frugten ellers er købt sammen med andre i posen, der stadig er helt friske. Hvis man beholder den fordærvede frugt sammen de andre, så kan der ophobe sig så mange sporer, at de ellers friske frugter bukker under for svampeangrebet.
Der er tale om biologisk og kemisk krigsførelse, og så er spørgsmålet om frugtens forsvar er stærkt nok at holde svampene væk fra madpakken, siger den danske ekspert fra DTU.

Hvad gør du for at undgå rådden frugt i hjemmet? Del din historie med os i debatten.

MetroXpress 
Tags: 
Nøgleord: