Derfor sagde DR-vært først nej til drømmejob

Derfor sagde DR-vært først nej til drømmejob

image title: 
Francis Dean /123rf.com
Da DR Sporten skulle flytte til Aarhus fik sportsværten Tina Müller tilbudt at flytte med, men det skulle vise sig at være en svær beslutning.

For hun havde planer om at få et donorbarn og dermed blive alenemor, og hun var allerede langt i processen, for manden der skulle donere sæd og de første indledende undersøgelser var på plads.

”Derfor startede jeg med at sige nej til jobbet i Aarhus, fordi jeg var af den overbevisning, at hvis jeg skulle have et donorbarn, så havde jeg brug for mit netværk. Jeg havde brug for nogen, der kunne hjælpe mig, og da jeg så får at vide, at mit drømmejob, min favoritarbejdsplads pludselig rykker til Aarhus, der krakelerede min verden,” fortæller hun til Panorama ifølge Ekstra Bladet.

Efterfølgende blev hun både tilbudt at blive vært på DR Sporten og DR’s Madmagasin, og det var en stor chance, hun ikke kunne takke nej til.

LÆS OGSÅ: Dansk musikstjerne siger ja til kæresten​

Efter hun var flyttet til Aarhus fortsatte hun med at besøge en fertilitetsklinik, men valgte alligevel i sidste ende at stoppe processen.

”Jeg kommer til at fortryde det. Hvis jeg havde fået et donorbarn og var blevet alenemor, så ville jeg fortryde det på et tidspunkt, og det er benhårdt at sige. Jeg skulle formentlig også skifte job. Det ville ikke kunne lade sig gøre at være alenemor med de arbejdstider, jeg har. Men om 10 år kommer jeg også til at fortryde, at jeg ikke fik barn. Uanset hvad er der ikke et rigtigt og et forkert valg,” fortæller hun til Panorama ifølge BT.

Selvom hun tog et vanskeligt valg, er udsigterne til et barn måske ikke så langt væk. For efter at hun i slutningen af 2017 flyttede til Aarhus, har hun fundet sig en kæreste.

Kan du forstå hendes valg?

Ekstra Bladet 
Tags: 
Nøgleord: