Derfor skal du aldrig smide feriefartbøder ud

Derfor skal du aldrig smide feriefartbøder ud

image title: 
Foto: Rudmer Zwerver/123rf.com
Har du fået en bøde for at køre lidt for stærkt eller måske lavet en uautoriseret parkering? Så er du måske en af de ’heldige’, der modtager en bøde fra myndighederne eller udlejningsselskabet i disse dage. Du skal dog ikke smide bøden ud lige med det samme.

”Hvis man har overskredet loven i det pågældende land, så råder FDM selvfølgelig til, at man tager sit ansvar seriøst og betaler bøden,” fortæller Dennis Lange, som er juridisk konsulent hos FDM, til TV2.

Du kan nemlig risikere at blive kaldt i retten i det pågældende land, hvis du lader være med at betale bøden.

LÆS OGSÅ: Butiksejer meldt til politiet af tyv

Det kan godt være, at du har hørt om flere, der har smidt deres feriefartbøder ud og aldrig hørt mere, men det skal man ikke regne med, forklarer Dennis Lange.

”Man kan jo være heldig, men man skal ikke regne med det. Og slet ikke i fremtiden, når de enkelte lande får de nye regler implementeret.”

I februar 2015 blev der vedtaget en ny regel, der siger, at landene kan sende bøden direkte til dig uanset størrelse, og det kan altså have konsekvenser, hvis du ikke betaler den:

”Du kan i sidste ende blive kaldt i retten i det enkelte land, hvis du ikke betaler bøden,” siger Dennis Lange.
Den ’gamle’ regel er, at EU-lande kan videresende bøderne til det danske politi, hvis de altså er på over 70 euro. Herefter vil det danske politi opkræve bøden.
 
Det er dog en god ide at tjekke efter, om bøden er reel i første omgang,

“Du skal huske at tjekke alle fakta igennem. Er det din nummerplade og befandt du dig på det sted, på det tidspunkt, så er det som udgangspunkt nok en reel bøde,” siger Dennis Lange, han fortæller desuden, at det er vigtigt, at du får en kvittering med det samme, hvis du møder politiet på landevejen eller motorvejen.

Der kan desuden være penge at spare, hvis du betaler bøden ligeså snart, den kommer ind af brevsprækken, da bøden i nogle lande er billigere, jo hurtigere du betaler den. 

Har du oplevet at få en bøde fra udlandet? Hvordan håndterede du det?

TV2 
 
Tags: