Det betyder dine drømme

Det betyder dine drømme

image title: 
Foto: HONGQI ZHANG/123rf.com
Selvom drømme er individuelle, er der nogle symboler, der er gældende for alle. Man kan derfor tale om almindelige drømme, som de fleste mennesker oplever at have med jævne mellemrum. Her er de mest almindelige:

Skyllet væk af tidevandet
Hvis du har drømme, hvor du bliver skyllet væk af en tidevandsbølge, kan det betyde, at du har været igennem noget alvorligt og er blevet traumatiseret. Katastrofedrømme som denne, hænger ofte sammen med, at psyken er i alarmberedskab. Det kan dog også være symbol på, at man har oplevelsen af at blive visket ud som person.

Uforberedt til eksamen
I denne slags drømme symboliserer eksamen en livssituation, som du står overfor, og kræver mod til at komme igennem. Hvis du er uforberedt i drømmen, kan det være, at du tvivler på egne faglige kvalifikationer, desuden kan det også symbolisere en manglende tro på dine sociale evner og ressourcer. Det er ofte meget selvkritiske folk, der har disse drømme. Det kan være et udtryk for, at du skal arbejde med dine nerver eller din selvtillid.

LÆS OGSÅ: Begår du også en af disse makeup-fejl?

Nøgen i offentligheden
Nøgenhed er ofte et symbol, som refererer til skam. Er du nøgen eller blottet i din drøm, kan det være fordi, du til hverdag føler, at folk gennemskuer dig, og at du ikke føler dig god nok. Ofte hænger det sammen med dårligt selvværd.

Bliver jagtet
Hvis du drømmer, at nogen er efter dig, symboliserer forfølgeren ofte et gammelt traume, der ikke er blevet løst. Drømme, hvor man bliver jagtet forekommer ofte hos folk med depressioner, da man her har tendens til at bebrejde sig selv og have et dårligt selvbillede.

Taber tænder
Mange af os forbinder tænder og smil med det at møde omverden. Hvis du taber tænderne i en drøm, kan det betyde, at du til hverdag har følelsen af at tabe ansigt eller blive ramt på stolthed og fremtoning. Står du i en situation, hvor du føler dig overvundet eller at nogen har trådt på din værdighed, vil disse drømme være normale.

Har du nogen tilbagevendende drømme?
Tags: 
Nøgleord: