Det er dyrt at skippe tandlægen

Det er dyrt at skippe tandlægen

image title: 
Foto: nyul/123rf
I en undersøgelse som YouGov har foretaget for MetroXpress fremgår det, at en tredjedel af de unge mellem 18-29 år vælger tandlægen fra af frygt for tandlægeregningen.

Mange tandlægeregninger er dog dyre, fordi patienten udskyder besøget hos tandlægen:

”Det gør ondt i mit tandlægehjerte at høre. Hver måned trækker jeg tænder ud og laver rodbehandlinger, som havde været unødvendige, hvis mine patienter var kommet i tide,” fortæller formand i Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg, der har egen klinik i Kolding, til MetroXpress og fortsætter:

”Jeg plejer at sige, at det er dyrt at lade være med at gå til tandlæge. Et lille hul koster 400 kroner at få fyldt ud, mens et større kan koste 1.600 kroner”.

LÆS OGSÅ: Reform skyld i unges flugt

I håb om at få især de unge til at gå regelmæssigt til tandlægen, er Tandlægeforeningen gået sammen med Danske Regioner om at bruge sygesikringsregistret til at få fat i de borgere, der ikke har været ved tandlægen i de seneste to år. I 2016 kan du således risikere at blive ringet op af tandlægen, der vil høre, hvorfor du ikke har været til tandlæge.

Hvad mener du om prisen for at gå til tandlæge? Forstår du, at de unge bliver væk?

MetroXpress
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter