Det skal være muligt at organdonere fra hjertedøde

Det skal være muligt at organdonere fra hjertedøde

image title: 
Kilde: kzenon/123rf
Et bredt politisk flertal har vedtaget, at læger skal have mulighed for at ”genoplive” hjertedøde donorer, således at organerne holdes friske til donation. Dette skal ske gennem en hjertelunge-maskine, der skal forhindre organerne i at tage skade af blod- og iltstop. Det bliver dermed muligt ikke blot at bruge organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde, men altså også hjertedøde.

Den vedtægt er Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, ikke tilfreds med:

”Man genetablerer kredsløbet, ikke i håb om at redde vedkommende, for det ved man jo godt, at man ikke kan, men udelukkende for at sikre organernes kvalitet, så en anden kan bruge dem. Hvornår er det usømmelig omgang med lig?”

Thomas Søbirk, etikprofessor hos Roskilde Universitet, ser derimod lysere på vedtægten:

”Der er jo tale om patienter, som vil dø, uanset om de er donorer eller ej. Frem for at tage organerne med i graven, kan de donere dem og redde andres liv”.

Hvad mener du om muligheden for at ”genoplive” hjertedøde? Er det etisk forkert, eller bør man udnytte organerne?
 
Jyllands-Posten
Tags: 
Se debatter