Det ved vi om terrorangrebene i Spanien

Det ved vi om terrorangrebene i Spanien

image title: 
tupungato/123rf.com
Torsdag eftermiddag bragede en hvid varevogn ind i en menneskemængde på den spanske gågade La Rambla. Ikke nok med det, så var der onsdag aften eksplosioner i et hus i den spanske by Alcanar, hvor en er dræbt og adskillige såret, og i kystbyen Cambrils forsøgte gerningsmænd i en Audi at påkøre folk på havnepromenaden.
 
Ifølge Berlingske kæder det spanske politi de tre episoder sammen.
 
I Barcelona mistede 14 personer livet og mere end 100 personer er såret. Heraf er flere i kritisk tilstand. To danskere kom til skade under angrebet, men er dog uden for livsfare.
 
LÆS OGSÅ: København i krig: Tre uskyldige ramt af skud
 
Fire personer er anholdt i forbindelse med angrebet, og politiet har navngivet den person, som de mistænker for at sidde bag rattet. Der er tale om den 17-årige Moussa Oukabir.
 
I Alcanar syd for Barcelona forbinder det catalanske politi eksplosionen med påkørslen i hovedstaden. Eksplosionen fandt sted i et hus, hvor mindst én mistede livet og adskillige blev såret. Politiet oplyser, at de inde i huset fandt 20 tanke med butangas og propangas.
 
I Cambrils forsøgte fem gerningsmænd at kopirere angrebet i Barcelona, da de kørte ind i en menneskemængde på havnepromenaden i kystbyen 120 kilometer væk fra hovedstaden. Syv personer blev såret. Heraf er en i kritisk tilstand, to i alvorlig tilstand, mens tre er stabile. Politiet har dræbt de fem formodede gerningsmænd.
 
Hvad skal Europa gøre for at stoppe de mange påkørsler? 

Berlingske
Tags: 
Nøgleord: