DF’er: Forbyd islam i Folketinget

DF’er: Forbyd islam i Folketinget

image title: 
Kilde: Francis Dean/123rf
Et vestjysk medlem af Dansk Folkeparti ønsker at forbyde muslimer mulighed for at blive valgt ind i Folketinget og i byråd. Det fremgår af en Facebook-gruppe med navnet ”Pia Kjærsgård”.
 
Gruppen, der er en støttegruppe for Dansk Folkepartis tidligere leder, er ikke åben for offentligheden, men det er lykkedes Politiken at få adgang til gruppens indhold. Her skrev det unavngivne medlem af DF:
 
”Der skulle laves en lov, der foreskriver, at ingen indvandrere 10 generationer ud skulle kunne komme i hverken byråd eller folketing. At snige islam ind i Folketinget er det endelige dødsstød”.
 
Dansk Folkepartis partiledelse er bekendt med mandens navn, men de ønsker ikke at reagere på udtalelserne.
”Jeg vil ikke kommentere det. Det må være, som det er”, siger partiets udenrigsordfører, Søren Espersen.

Sagen kommer efter et medlem af Dansk Folkeparti i mandags skiftede til Socialdemokraterne i protest mod et ”ekstremt fremmedhad” blandt DF’s medlemmer.
 
Hvordan tror du, at de seneste dages negative fokus vil påvirke vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti?

Politiken
 
Tags: 
Nøgleord: