DF vil fængsle mordere til de dør

DF vil fængsle mordere til de dør

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Dansk Folkeparti (DF) mener, at det er uacceptabelt, at mordere i dag bliver løsladt efter 17 år, selvom de har fået en dom på livstid. Derfor er de kommet med et nyt forslag om, at livstidsdømte skal sidde i fængsel til de dør.

”Vi foreslår, at livstidsstraf skal være en straf på livstid. Så hvis man bliver idømt en straf på livstid, så skal man som udgangspunkt sidde i fængsel, til man ikke er her mere. Det handler om retfærdighed,” udtaler DF’s retsordfører ifølge DR, som også beretter, at han har planer om at fremsætte forslaget i Folketinget senere på året.

LÆS OGSÅ: Politiet redder drengs fødselsdag

Ifølge DR viser en ny opgørelse fra Kriminalforsorgen, at de 20 personer som har fået livstidsdomme[L1] , og blevet løsladt inden for de sidste tre årtier, i snit sad fængslet i 17 år.

”Det er meget, meget vagt. Så er livstid jo ikke livstid. Hvis man planlægger at begå så voldsom og ondskabsfuld en forbrydelse, som et manddrab er, så skal man ikke bare kunne stemple ud af fængslet igen. De efterladte til et drabsoffer, tror jeg, vil kunne finde trøst i et retssystem, hvor morderen ikke bliver sluppet fri igen med risiko for nye forbrydelser. Og samtidig kommer der det gode ud af det, at morderen ikke er i stand til at gøre det samme igen,” siger Peter Kofod Poulsen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogle eksempler på, at livstidsdømte har begået mord efter deres løsladelse, svarer Peter Kofoed Poulsen:

”Der vil være talrige eksempler fra andre lande, men det er klart, at Danmark er karakteriseret ved at være et stille og roligt samfund. Det her drejer sig om at genfinde den retfærdighed, som systemet på nogle punkter har tabt. Det er et spørgsmål om retsfølgelse, lov og orden. Slår man et andet menneske ihjel, så skal man selvfølgelig ikke lukkes ud igen.”

Hvad mener du om DF’s lovforslag?

DR
 
Tags: