Diarré forhindrer ægtepar i at adoptere

Diarré forhindrer ægtepar i at adoptere

image title: 
Foto: Ninel Naidiuk/123rf.com
Et ægtepar, der ønsker familieforøgelse, har netop fået afslag på at kunne adoptere, fordi manden lider af Crohn – en ikke-smittende tarmsygdom, der betyder, at han skal på toilettet lidt oftere end andre.

Sagen er blevet kendt, fordi parret havde berettet om den på Colitis-Crohn Foreningens Facebook-side, der lige nu er rødglødende af forfærdede kommentarer over Adoptionsnævnets beslutning.

”At give afslag med den begrundelse, er jo fuldstændig vanvittigt. De regler trænger til et seriøst gennemsyn!!!” skriver Joy på Facebook-siden.

I kommentarerne er det også tydeligt, at mange undrer sig over beslutningen, fordi sygdommen ikke er livstruende, og man gerne må få fertilitetsbehandling, selvom man lider af Crohn:

”Jeg er rystet, har selv Crohn - og fik fertilitetsbehandling, fordi min sygdom gjorde det svært at blive naturligt gravid med vores første barn. Ingen satte spørgsmålstegn ved min sygdom, som ikke er livsforkortende,” skriver Pia V.

På Adoptionsnævnets hjemmeside kan man læse, at det ’afgørende for bedømmelsen af ansøgerens helbredsforhold er, om ansøgeren lider af helbredsmæssige problemer, som i væsentlig grad forringer ansøgerens muligheder for at tage vare på barnet i hele dets opvækstperiode’.

Hvad mener du om sagen? Forstår du Adoptionsnævnets beslutning?

Ekstra Bladet
 
Tags: