Din hund forstår mere, end du tror

Din hund forstår mere, end du tror

image title: 
Foto: Jaromír Chalabala/123rf.com
Hunde forstår meget mere, end vi hidtil har troet. Det skriver videnskab.dk.

Det populærvidenskabelige magasin fortæller, at hunde ikke blot forstår måden, vi udtaler ord på, men også de forskellige ord vi siger.

Den nye viden kan, ifølge hovedpersonen bag det nye forskningsprojekt, bruges til at forbedre kommunikationen mellem mennesker og hunde og bruges i opdragelsen af hundehvalpe.

“Det er interessant at se, at hunde rent faktisk kan forstå, hvad vi siger. Tidligere har man troet, at hunde kun forstod intonationen, altså måden, som tingene bliver sagt på, men de forstår også selve ordene. Det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvilket sprog man roser sin hund på. Gør man det på hundens eget sprog, kan den bedre forstå, at den bliver rost,” fortæller ph.d. og hjerneforsker ved
Department of Ethology på Eötvös Loránd University i Budapest, Ungarn, Attila Andics, i en mail til Videnskab.dk.

Det betyder, at man ved at bruge rosende ord kan opnå samme effekt som godbidder, påpeger den kvindelige forsker, der forklarer, at hunden føler sig belønnet af begge dele.

Resultaterne, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, opnåede forskerne ved at træne 13 familiehunde til at ligge helt stille i en MR-skanner i syv minutter. Dette tillod forskerne at skanne hundenes hjerner, mens deres ejere talte til dem.

Hvad betyder de nye resultater for dig? Vil det ændre måden, du taler til din hund på?

Ekstra Bladet
Tags: