Direktører beholder job trods stor fratrædelsesløn

Direktører beholder job trods stor fratrædelsesløn

image title: 
Foto: jackethead/123rf.com
Det er yderst lukrativt for direktører at blive ansat på et tidsbegrænset åremålsaftale i kommunerne.
 
En åremålsaftale betyder, at en direktør hvert år optjener en månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse, og at der er yderligere tilført tre måneders løn fra start af ansættelsen. Denne fratrædelsesgodtgørelse udbetales, når åremålsaftalen udløber.
 
Metroxpress rapporterer efter aktindsigt, at tre direktører har fået flere hundrede tusinde kroner i fratrædelsesløn på trods af, at de stadig er ansat i samme stilling.
 
En af direktørerne er Jørgen Lerhard, der er direktør i Høje Taastrup Kommune. Han modtog en fratrædelsesgodtgørelse på lige under 970.000 kroner. Han sagde nej til de resterende 330.000 kroner for at blive ansat i samme stilling.
 
”Det er misbrug af skatteborgernes penge. Det helt absurd og misforstået. Fratrædelsesgodtgørelse går ud på, at man stopper,” siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
 
Men Jørgen Lerhard er ikke den eneste, der lever godt for skatteborgernes penge. Johan Stadil Peter, der er vicekommunaldirektør i Hedensted kommune har tidligere fået udbetalt 450.000 kroner, men er fortsat i samme stilling.

LÆS OGSÅ: Et år efter terror: Sådan mindes vi ofrene 

Kommunal direktør i Lolland Kommune, Thomas Knudsen, fik udbetalt 550.000 kroner i 2012, men blev ansat i samme job efter åremålsaftalens udløb.
 
Kommunernes Landsforening vil ikke udtale sig om fornuften i, at direktørerne både bliver tilbudt fratrædelsesgodtgørelse og fast job, men understreger, at reglerne er blevet strammet op.
 
”Ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2015 fik KL forhandlet sig frem til, at man kun kan få fratrædelsesbeløb en gang i samme kommune,” skriver souschef for Kommunerne Landsforening, Steen Ballegaard.
 
Hvad synes du om denne ordning for direktørerne?
 
Metroxpress 
Tags: