Disse dårlige vaner skal du bevare

Disse dårlige vaner skal du bevare

image title: 
Franck Boston/123rf.com
De fleste mennesker har dårlige vaner, som fylder i dagligdagen, og kan være svære at slippe af med. Men ifølge msnbc.com er der fem dårlige vaner, som faktisk er ret gode.

Alkohol
Alkohol kan ifølge den amerikanske hjerteforening være med til at nedsætte risikoen for hjertekar sygdomme, diabetes 2 og kræft.

Hertil skal det understreges, at det selvfølgelig kun gør sig gældende, hvis væsken indtages med måde. Det vil sige, at et enkelt glas om dagen kan være effektivt.

Den danske sundhedsstyrelse anbefaler dog, at alkohol ikke drikkes for sundhedens skyld.

Bande
De fleste er blevet opdraget med, at det ikke er pænt at bande, og har måske ligefrem haft en ’bandekasse’. Det viser sig dog, at det faktisk kan være sundt at bruge de forbudte ord.

Psykologiprofessor Timothy Jay, har specialiseret sig i ’at bande’ og fortæller, hvordan det at bande får folk til at afreagere og derigennem skaber afløb for frustrationer og vrede.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig ung
 
Afreager
Det kan være sundt at få afløb for dine følelser i stedet for at skjule dem. Derfor er det helt i orden, hvis du ’flipper ud’ en gang imellem, for dermed kommer du straks af med din vrede og kan være lettet bagefter.

“At kunne udtrykke sig på en sund måde kan mindske følelsen af angst og stress, og øge følelsen af at være lettet og forbedre kroppens forsvarsmekanismer,” fortæller Barbara Neitlich, der er psykoterapeut, til msnbc.com.
 
Tyggegummi
Det kan være en rigtig god vane at tygge tyggegummi. Ifølge tandlæge Debra Gray King, har det flere gavnlige effekter såsom at styrke koncentrationen, holde stress og sult væk og samtidig forbrænder du 11 kalorier i timen.

Rastløshed
Sidder du uroligt på stolen, og oplever generelt rastløshed, er det ikke en dårlig vane. For ifølge coach Sarah Wright, der hjælper hyperaktive mennesker, så gør de urolig bevægelser, at du bliver stimuleret, hvilket betyder at du bedre kan fokusere og huske ting. Samtidig forbrænder rastløse mennesker flere kalorier og har ofte færre rygproblemer.

Har du nogle dårlige vaner?

Søndag
Tags: 
Nøgleord: