Disse fem ting skal du ikke spørge om til en jobsamtale

Disse fem ting skal du ikke spørge om til en jobsamtale

image title: 
Foto: luminastock/123rf.com
Men det viser sig, at det faktisk er bedst slet ikke at sige noget her. Det mener flere ansættelseseksperter hos Reed.co.uk ifølge det britiske nyhedsmedie, Metro.
 
De advarer om, at nogle spørgsmål kan ødelægge hele jobsamtalen, og derfor er det ofte bedst tie stille.
 
”At spørge om noget upassende eller uprofessionelt er ofte mere skadeligt end slet ikke at spørge om noget, for det kan sende de forkerte signaler til arbejdsgiveren,” siger Reed.co.uk til Metro.  
 
Vi har lavet en liste over de spørgsmål som du, ifølge Reed.co.uk ikke skal stille, hvis du vil have jobbet.
 
1. Hvordan gik det?
At spørge om, hvordan samtalen gik vil ofte sætte intervieweren i en ubehagelig situation, og det er samtidigt usandsynligt, at de vil være i stand til at give dig det svar, du leder efter.
 
2. Er det muligt at rykke ind i andre områder af virksomheden?
Det er okay, hvis du ser den position du søger, som et sprængbræt til noget andet, men fortæller du dette til intervieweren er chancen for, at du får muligheden for dette meget lille.
 
LÆS OGSÅ: Video: Elskerinde braser ind under vielse

3. Hvad laver jeres firma?
Dette spørgsmål signalerer intervieweren om, at du ikke kan finde på noget interessant at spørge om, og at du ikke har vurderet samtalen højt nok til at sætte dig ind i virksomhedens mærkesager og værdier.
 
4. Hvor meget får jeg i løn under sygdom?
Når det kommer til sygeorlov og årlige ferier, er det bedst at lade disse spørgsmål ligge indtil du har modtaget jobtilbuddet. Ellers virker det bare som om du forventer at være væk ofte, og det ønsker ingen arbejdsgiver sig.
 
5. Hvordan er bylivet?
For nogle er de sociale aspekter i jobbet vigtigt, men der er tid og sted for alting, og den første jobsamtale er ikke det rigtige sted at spørge om bylivet i området og virksomheden.
 
Har du andre gode råd?
 
Metro
Tags: 
Nøgleord: