Dobbeltmoral: Christiansborgs kantine i skattely

Dobbeltmoral: Christiansborgs kantine i skattely

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Folketinget er kommet i modvind, efter dokumenter fra Erhvervsstyrelsen og Luxembourgs virksomhedsregister har vist, at driften af Snapstinget – Christiansborgs kantine – er blevet overtaget af kapitalfonden Jersey i Den Engelske Kanal.

Det betyder, at hver gang en politiker lægger 40 kroner for en frokost i Snapstinget, ryger pengene først forbi et skuffeselskab i Luxembourg, inden de ender i skattelyet Jersey. Det samme gør sig i øvrigt gældende med en del af skatteydernes tilskud på 50 kroner per måltid.

Flere politikere har efterfølgende gjort det klart, at det ikke er acceptabelt, at Folketingets kantine drives af et firma, der benytter sig af skattely. Enhedslistens erhvervsordfører Stine Brix er en af dem:

”Det er en rigtig, rigtig skidt nyhed. Og den smager ikke godt. Det må være rimeligt at stille det krav, at dem der driver kantinen her i Folketinget også betaler skat. Det vil vi tage op”.

På trods af Stine Brix’ klare holdning til problemet, vil hun ikke boykotte Snapstinget foreløbigt, da sagen først skal diskuteres internt i partiet:

”Det må vi diskutere i Enhedslisten. Men jeg tror, det bliver svært at finde en anden kantine herinde. For der er jo ikke andre end Meyers. Derfor synes jeg, det er en opgave, vi bliver nødt til at løse mere fundamentalt”.

Hvad mener du om sagen? Bør politikerne statuere et eksempel og boykotte kantinen?

Ekstra Bladet
Tags: