Dræbte moderen og får forældremyndigheden

Dræbte moderen og får forældremyndigheden

image title: 
Foto: stokkete/123rf
Den 24. juli sidste år kvalte og dræbte Anders Larsen sin ekskone Hafida Bourouih. Liget blevet herefter pakket ind og smidt ved en skrænt i Sydsjælland.

Anders Larsen sidder nu i fængsel og afventer sin dom. Samtidig har han haft søgt om forældremyndigheden over deres to fælles børn. Den har han nu fået tildelt af Statsforvaltningen – en beslutning, der vækker stor harme hos den dræbte kvindes familie, der hidtil har taget sig af børnene. Hassan Bourouih, bror til den dræbte, udtaler til TV 2:

”Vi er i chok over den afgørelse. Hvordan kan man på den måde belønne en morder for at have slået børnenes mor ihjel. Det er jo helt forfærdeligt, hvad de børn har været igennem. Og hvordan skal deres far nogensinde blive en god og kærlig forælder for de to drenge?”.

LÆS OGSÅ: Dolker sin ven over et spil Matador

De to børn har boet hos broderen og hans kone siden drabet. I en vurdering af familien Bourouih fra Glostrup Kommune lyder det ”at de tager fint hånd om drengene, og at de kan sikre en opvækst i et kærligt og trygt miljø med tæt kontakt til hele moderens familie”. Familien søgte derfor om forældremyndigheden over de to drenge, men uden held.

Statsforvaltningen overlod den 17. marts forældremyndigheden til drabsmanden med henvisning til paragraf 15 i forældreansvarsloven. Heraf fremgår, at den forælder, der har slået den anden forælder ihjel, som udgangspunkt får forældremyndigheden. Med mindre ”det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke bliver hos den længstlevende”.

Samtidig er ”det forhold, at du har slået børnenes mor ihjel og formodentlig skal sidde i fængsel i en længere årrække, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at forældremyndigheden over (…) ikke skal blive hos dig”.

Børnene har siden Statsforvaltningens afgørelse boet hos Anders Larsen forældre. Vil familien Bourouih fremover se børnene, skal de kontakte drabsmanden direkte. Det har nu fået familien til at overveje at gå til domstolene.

Hvad mener du om sagen? Hvem burde have forældremyndigheden?

TV 2

Tags: