DR-vært skal have barn med konkurrent

DR-vært skal have barn med konkurrent

image title: 
Foto: Ferli Achirulli/123rf.com
Onsdag aften præsenterede Aftenshowet på DR1 Mette Frisk som ny vært, og det er der en særlig grund til. Hun skal nemlig agere backup for en af programmets andre værter Ulla Essendrop, der er gravid og derfor skal på barsel.
 
”Det kan jo ses, hvis man tænder for sit fjernsyn. Men det er op til Ulla at udtale sig yderligere,” siger Aftenshowets redaktionschef, Ann Lykke Davidsen, til BT.
 
Ulla Essendrop venter sig med sin kæreste Jimmy Bøjgaard, der er tv-vært på TV 2, men tv-parret har altså endnu ikke officielt meldt noget nærmere ud om graviditeten. Eksempelvis, hvornår Ulla Essendrop har termin, og hvornår hun forventer at gå på barsel.
 
LÆS OGSÅ: Eftertragtet DR-vært er klar til børn
 
I det hele taget er Mette Frisks vikariat tiltrængt, for Ulla Essendrop er ikke den eneste af Aftenshowets værter, der må tage en pause fra programmet.
 
”Vi har jo Lise Rønne, der allerede er på barsel, og så er Ulla på vej på barsel. Og Ditte Haue (vært siden 2016) har lavet 'Sporløs' ved siden af,” siger Ann Lykke Davidsen til BT.
 
Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard har officielt dannet par siden 2012.
 
Hvad kender du bedst Ulla Essendrop for?
 
BT
Tags: