Drama: Spice Girl udvandrer på live-tv

Drama: Spice Girl udvandrer på live-tv

image title: 
Foto: neftali77/123rf.com
Op gennem 1990’erne var Melanie B kendt som en del af den populære pigegruppe Spice Girls, men i dag ernærer hun sig som dommer på underholdningsshowet America’s Got Talent.

Tirsdag aften var hun derfor på pinden som en del af dommerpanelet i en liveudsendelse af programmet fra Dolby Theatre i Hollywood, og det gik ikke stille for sig.

Efter en optræden fra deltageren Demian Aditya bad showets vært, Tyra Banks, dommer Simon Cowell om at evaluere præstationen.

”Jeg synes, det var en lille smule som Mel B’s bryllupsnat. Store forventninger, men ikke meget blev indfriet,” svarede den kontroversielle dommer – og så brød helvede løs.

Lynhurtigt greb Melanie B sit krus og kastede indholdet i Simon Cowells retning, hvorefter hun stormede ud til stor applaus fra publikum.

”Mel B er væk. Det her er live-tv, fuldstændigt. Live-tv,” kunne en noget overrasket Tyra Banks konstatere, mens en gennemblødt Simon Cowell lidt atypisk ledte efter en grimasse, der kunne passe.

LÆS OGSÅ: Bubber løfter sløret for nyt tv-program

Ikke længe efter vendte Melanie B tilbage til dommerpodiet, hvorefter showet fortsatte uden de store kontroverser dommerne imellem.

Med til historien hører selvfølgelig, at Melanie B i øjeblikket befinder sig i en grim skilsmisse med sin mand, Stephen Belafonte, som hun blev gift med i 2007.

Hun har blandt andet anklaget ham for sexafpresning og vold, mens han omvendt påstår, at hun lyver i et forsøg på at skaffe sig forældremyndigheden over deres fælles datter.

Tror du, kontroversen var planlagt på forhånd, eller er det, hvad der kan ske, når man sender live?

Se optrinnet på E! News