Dronningen kritiserer diskuteret kunst

Dronningen kritiserer diskuteret kunst

image title: 
Francis Dean/123rf.com
Tidligere på året valgte kunstmuseet Aros at overmale et tusinde kvadratmeter stort stykke naturområde i Mindeparken i Aarhus, hvilket skabte en heftig debat blandt borgerne. Nu har Dronning Margrethe, der er både protektor for Aros og Aarhus Kulturhovedstad også givet sin mening tilkende.
 
”Jeg kan godt se, hvad de synes, de tror, de gør, men ligefrem at male græsset og træerne, som nu skal fældes, det er jeg ikke på, er den mest fikse løsning, jeg har hørt om. Det er klart, at folk bliver ophidsede, siger Dronning Margrethe til TV 2 Østjylland.
 
Selv om Dronningen ikke er begejstret for kunstværket, så er hun godt klar over, at det er lavet for at ophidse folk.
 
LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik ydmyget i Australien
 
”Men jeg tror, at de træder sig selv i ansigtet, lige så meget som værket hidser folk op. Jeg nyder den kunst, hvor man føler, ens sind bliver udvidet. Det er ærgerligt, når noget kun bliver provokerende”, fortæller Margrethe til TV 2 Østjylland.
 
Erland Høyersten, direktør for Aros, forklarer til Ekstra Bladet, at al postyret omkring kunstværket ’The Garden’ endte med at blive lidt større end først antaget. Samtidig forklarer han også, at en masse omtale afføder en masse holdninger. Afslutningsvis gør han opmærksom på, at bare fordi man selv føler sig provokeret af værket, betyder det ikke nødvendigvis at værket blot var lavet for at provokere.
 
Oprydningen begyndte i starten af august, og kommer til at koste mere end 600.000 kroner. Ifølge Aros-direktøren bliver beløbet betalt af museet selv som en del af prisen for værket.
 
Hvad mener du om Dronningens kritik af værket? 

Ekstrabladet
Tags: 
Nøgleord: