Du betaler for meget for din bank og forsikring!

Du betaler for meget for din bank og forsikring!

image title: 
Foto: Maitree Rimthong/123rf
En undersøgelse foretaget af Megafon for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at mange danskere forsømmer at skifte bank, forsikringsselskab eller realkreditselskab, selvom der er mange penge at spare.

I alt har 5.000 danskere deltaget i undersøgelsen, der viser, at mere end ni ud af ti danskere, der skifter indbo- og bilforsikring til et andet selskab, får en bedre pris eller ydelse. Det er alligevel kun to ud af ti, der rent faktisk har skiftet de seneste to år.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kommer man med en opfordring til danskerne:

”Forsikringsbranchen er helt klart en branche, hvor kunderne ikke udfordrer selskaberne nok, og det gør, at der ikke er konkurrence nok,” siger kontorchef Martin Nyvang til finans.dk og vurderer samtidig, at mange danskere tilmelder aftaler til betalingsservice, og at de faste udgifter derfor blot kører automatisk i baggrunden, uden at folk får gjort mere ved det.

LÆS OGSÅ: Trængte danskere får rekordhjælp

Mere end otte ud af ti danskere har også penge at spare, såfremt de skifter bank og realkreditselskab. Hos Mybanker, der sammenligner banker og realkreditselskabers priser, kritiserer man danskerne:

”Danskerne mener nærmest, at der skal lovgives mod at blive snydt af banken, men de gør ikke selv noget ved deres forhold. Men man er nødt til at opsøge sit held. Hvis der var 90 procent chance for at vinde i tips, ville jeg da også tippe,” siger partner i Mybanker, John Norden.

Hos forsikringsselskabernes brancheforening stiller man sig uforstående overfor argumentet om, at der er manglende konkurrence, når alle, der skifter selskab, opnår en besparelse.

”Det viser, at det kan betale sig at undersøge, om man har de rigtige forsikringer,” siger underdirektør i Forsikring & Pension, Hans Reymann-Carlsen.

Se eksempler på besparelser her.

Hvornår har du sidst gennemgået dine bank- og forsikringsaftaler?

Finans.dk
Tags: