Dyr på motorvejen: Ville du stoppe?

Dyr på motorvejen: Ville du stoppe?

image title: 
Foto: Screendump fra YouTube
Du skal ikke bremse op, hvis du ser ællinger på motorvejen – bare fortsæt. Sådan lyder meldingen fra politiet i Minnesota efter en nervepirrende overvågningsvideo er blevet offentliggjort.
 
I videoen ser man en andemor med sine ællinger, der er på vej over en højt trafikeret motorvej, og det er meget tæt på at gå galt.

Se videoen her:

 
“Jeg krøb sammen, da jeg så videoen. Folk skal ikke stoppe på motorvejen for ænder,” lyder det fra politiets talsperson, Tiffani Nielson ifølge StarTribune.

Tiffani ved godt at hendes råd nok ikke vil være populært hos alle, og at der med stor sandsynlighed er nogle, som vil mene, at billisterne i videoen gjorde det helt rigtige da de stoppede op.

LÆS OGSÅ: Kvinde gifter sig med sin hund

“Det er helt sikkert et følsomt emne. Det er ikke er særligt venligt budskab, men risikoen for et sammenstød er høj,” lyder det fra talsmanden.

Det er kun lovligt at stoppe op midt på motorvejen hvis der er tale om en nødsituation, og det var den pågældende situation ikke. Hvis der var sket en ulykke, kunne den ansvarlige billist derfor have fået en bøde.

Hvad er din holdning til videoen? Ville du selv stoppe op eller ville du køre videre?

MetroXpress
Tags: