Efterlod baby i bilen og tog på stripklub

Efterlod baby i bilen og tog på stripklub

image title: 
Foto: welcomia/123rf.com
En amerikansk far er blevet tiltalt for børnemishandling, efter han havde efterladt sin ni måneder gamle datter i sin bil, mens han tog på stripklub.

Den lille pige blev fundet i den stegende bil, efter forbipasserende havde hørt babygråd. Hun blev kort efter kørt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for dehydrering.

Faderen, Auwin Dargin, 24, blev arresteret på grund af mistanke om børnemishandling med en kaution på 100.000 dollars – svarende til omkring 655.000 danske kroner.

Ifølge politiet blev pigen fundet tæt på stripklubben Synn Gentleman’s Club i den amerikanske stat Los Angeles.

”Babyen blev fundet i live af ansatte fra klubben og en nabovirksomhed, som derefter reddede hende og angiveligt konfronterede

Dargin, da han kom ud fra klubben,” udtaler anklagemyndigheden ifølge mediet Mirror.

LÆS OGSÅ: Det siger din toiletrulle om dig

Faderen blev efterfølgende nægtet at få lov til at tage pigen med sig, og redningsfolkene blev hos hende, indtil politiet ankom.
Pigen har det nu godt, og er i sin mors varetægt.

En af betjentene i sagen udtaler:

”Faderen undskylder sig med, at han ikke tænkte sig om,” og fortsætter:

”Jeg synes det er utroligt. Jeg kan ikke forstå, hvordan en far kan udsætte sit barn for sådan en farlig situation.”

Mener du, at faderen skal straffes for børnemishandling?

Mirror
 
Tags: