A- eller B-menneske? Disse lever længst

A- eller B-menneske? Disse lever længst

image title: 
Yulia Koltyrina/123rf.com
Elsker du at sove længe, og hader du når alarmen ringer? Så er der dårligt nyt. For et amerikansk studie har vist, at B-mennesker ikke lever ligeså længe som A-mennesker.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 500.000 briter, som blev fuldt i seks og et halvt år.

Herudfra kunne forskerne bag undersøgelsen konkludere, at B-mennesker ikke får ligeså meget søvn som A-mennesker på grund af den traditionelle arbejdstid på 9-17 og det påvirker helbredet.

”Vi burde diskutere at tillade B-mennesker at møde senere og holde senere fri,” siger Malcolm von Schantz, der er professor på University of Surrey, som sammen med Northwestern University står bag studiet. Det skriver TV 2.

LÆS OGSÅ: Smart! Slip for røde knopper efter intimbarbering

Professoren bakkes op af den danske søvnekspert Mikael Rasmussen, der understreger:

”B-mennesker kan umuligt tilpasse sig det A-samfund, vi lever i. Derfor bør B-mennesker møde senere – både for deres helbreds skyld, men også fordi de er klarest i hovedet på et senere tidspunkt af døgnet – og det påvirker lønnen,” forklarer han.

Et dansk studie konkluderede ligeledes i 2011, at A-mennesker i gennemsnit tjener syv procent mere end B-mennesker.

Er du et A- eller B-menneske?

TV 2 
Tags: 
Nøgleord: