Elming: Det skal til, for at vinde Vild med dans

Elming: Det skal til, for at vinde Vild med dans

image title: 
TV 2
’Vild med dans’ måtte fredag aften sige farvel til den 29-årige komiker Ane Høgsberg. Ifølge komikeren havde hun danset flot, men den holdning delte seerne ikke i høj nok grad, og netop seerne spiller en nøglerolle i programmet, skriver Ekstra Bladet.
 
Programmets ene vært Claus Elming er enig i den påstand. Han fortæller til avisen, at der er tre måder at vinde ’Vild med dans’ på.
 
”Du træner benhårdt for at blive god til fredag. Så yder du alt, du kan. Og så skal du have familien Danmark med dig. Det er en kombination af at være dygtig, ydmyg og også appellere til dem, der ser programmet,” siger Claus Elming til Ekstra Bladet.
 
LÆS OGSÅ: 32-årig DR-vært jubler over graviditet
 
I programmet udgør dommernes karakterer kun halvdelen – altså 50 procent, mens seernes stemmer udgør den anden halvdel, og hvis parrene når til omdans, så er det udelukkende seerne, der bestemmer.
 
Gennem årene har det typisk været darlings, der på forhånd er kendt fra film og tv, der er kommet langt i programmet. I dette års udgave af ’Vild med dans’ har bookmakerne da også spået om, at ’Anja og Viktor’-skuespillerinden Sofie Lassen-Kahlke ville vinde programmet. Nu er det så den folkekære Iben Hjejle, de spår til at vinde.
 
Hvis du vil vinde flest penge, så skal du ifølge bookmakernes oddse på ’Bimse’, kajakroeren Rene Holten og Jokeren.
 
’Vild med dans’ er tilbage på skærmen næste fredag kl. 20.00 på TV 2.
 
Hvordan tror du, man nemmest vinder ’Vild med dans’? 

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: