Elsk din partner med disse klamme vaner

Elsk din partner med disse klamme vaner

image title: 
maridav/123rf.com
Kærlighed kan måles på mange måder. Mange gør det i blomster, kys og søde ord, men det giver også mening, at foretage klamme ting i hinandens selskab.
 
Hvis du på trods af din partners prutter, bumser, bremsespor, svedige armhuler eller behårede krop, elsker hinanden så må det jo være ægte kærlighed.
 
Nedenstående fem punkter indikererer klam kærlighed. Test dit forhold, og se hvor klamt og stærkt det er.
 
1. Fællestandbørsten:
Måske har I hver jeres tandbørste? Eller måske deles I altid om den samme? En gang ville sådan et deleprojekt være utilgiveligt, men i dag er det ligeså almindeligt, som når I deles om termometeret eller barberskraberen.
 
2. Åbent hus på toilettet:
Førhen var der formentlig altid låst, når en af jer skulle på toilettet, men nu tisser I gladelig foran hinanden, og hvis I skal mere end bare at tisse, så behøver der heller ikke længere være højt musik og løbende vand. Der skal mere end et højt ’plop’ til for at skille jer ad.
 
LÆS OGSÅ: Banebrydende forskning redder kvinders sexliv
 
3. Bare en bums:
Hvem vil ikke gerne være bumsefri før et stævnemøde? De fleste! Men med tiden bliver en betændt hudorm nærmest et kærkomment indslag, der bringer jer tættere sammen. Det er formentlig i din kærestes selskab eller af din kæreste, at den kære hudorm bliver likvideret.
 
4. Hårrejsende hårvækst:
Jo længere forholdet er, jo længere er kropsbehåringen. Bag mormor-trussen og hængerøvs-buksen gemmer der sig et uforglemmeligt behåret vildnis.
 
5. Nej tak til brusebade:
I starten gjorde du sikkert en dyd ud af, at være ren og lækker, men nu er de lange brusebade ikke længere nødvendige. Et ildelugtende skridt eller en halvsur armhule er ikke længere ’break-up’-grundlag.
 
Har du og din partner klamme vaner?

Dagens
Tags: 
Nøgleord: