Elsker du din partner? Her er svaret

Elsker du din partner? Her er svaret

image title: 
Foto: Iakov Filimonov/123rf.com/INDEHOLDER REKLAMELINKS
I et længerevarende forhold kan det måske være svært at vide, om kærligheden er forsvundet, hvis man er blevet vant til hinandens tilstedeværelse. Men er du i tvivl om alt I har tilbage er fælles børn og fortid, så kan du ifølge Ekstra Bladet få svar på, om du ikke længere elsker din partner ud fra disse seks tegn.

Eventyrlysten er væk
Elsker man hinanden gør man alt for at gøre sin partner glad, og man finder på nye tiltag og spændende oplevelser, som man kan dele sammen. Er energien til at skabe nye minder med din partner væk, kan det skyldes, at du ikke længere har brug for vedkommendes selskab.

Du vil hellere være alene
I et sundt forhold skal man gerne ville tilbringe så meget tid som muligt med hinanden. Kan du ikke vente med at komme hjem og fortælle vedkommende om din dag? Så er det et godt tegn. Foretrækker du derimod alenetid og delagtiggør ikke din partner i din hverdag, kan det være et tegn på, at kærligheden er væk.

Ingen sexlyst
I et parforhold, hvor der er gensidig kærlighed har man ikke kun sex, for sexens skyld, men også for selve elskoven. Man gør det ikke kun for at få stillet et behov, men også fordi man vil vise sin partner, at vedkommende er værdsat, eftertragtet og begæret, og det er en tanke, man bliver ophidset af. Har du ikke lyst til at dyrke sex med din partner, kan det godt være et tegn på, at der er noget galt.

I tankerne
Tænker du på din partners ønsker i løbet af en dag? Måske vælger du at lave vedkommendes livret til aftensmad eller køber en lille ting med hjem, som han/hun godt kan lide, når du har været ude at handle. Så betyder det, at du prøver at gøre noget, som bekræfter, at du tænker på vedkommende. Tænker du derimod sjældent på din partner, er det måske, fordi du ikke elsker ham/hende mere.

LÆS OGSÅ: Det må du aldrig gøre ved en kvinde i sengen

Ingen værdsætning
Føler du dig som verdens heldigste, fordi du er sammen med din partner? Eller føler du, at dit liv kunne være det samme uden ham/hende i dit liv? Så bør du revurdere dit forhold.

Gensidig respekt?
Når man respekterer hinanden, er det et tegn på, at man støtter og elsker hinanden. Det gør, at man er bedre til at snakke sammen, lytte og indgå kompromisser. Har I derimod altid konflikter, som synes umulige at nå til enighed omkring, så kan det være, fordi kærligheden og respekten for hinanden er væk.

Elsker I stadig hinanden, men har i brug for inspiration til at peppe sexlivet op? Så kan I deltage i Maj Wismanns online workshop, som hjælper hjælper jer til at få sexlysten tilbage. Se mere her. 


Ekstra Bladet 
 
Tags: