Emilie-sagen: Derfor afspærrede politiet station

Emilie-sagen: Derfor afspærrede politiet station

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Den midlertidige afspærring på Korsør Station skyldtes ifølge vagtchef hos Lolland-Falsters og Sydsjællands Politi, Ihm Christensen, at man rekonstruerede en beretning fra et vidne, som havde set en bil i området.

”Nogle gange er det bedre at rekonstruere vidneudsagn, så man får noget visuelt på det, i stedet for, at det bare er ord på papir. Og her har man så valgt denne morgen, fordi lysforholdene har været de rigtige,” forklarer Ihm Christensen til BT. På daværende tidspunkt havde vagtchefen kun lige hørt om kollegernes afspærring og kunne derfor ikke sige mere i sagen.

Man ved derfor ikke, om der er tale om en rekonstruering fra den morgen, hvor den dengang 17-årige Emilie Meng forsvandt.

LÆS OGSÅ: 11-årig begår selvmord efter grov spøg

Ifølge viceinspektør og efterforskningsleder i sagen, Søren Ravn, er der dog endnu ikke tale om et gennembrud i sagen. Til TV 2 Øst fortæller han, at der var tale om en helt almindelig undersøgelse, som var en del af efterforskningen.

Han afviser desuden at kommentere på, hvorvidt det var et konkret tip, som fik politiet til at afspærre stationen.

”Det kan jeg ikke kommentere på. Som jeg allerede har sagt, så er det et led i efterforskningen – men det er helt almindelig undersøgelse,” udtaler Søren Ravn.

Hvad tror du, der skete i sagen om Emilie Meng?

BT