Er Botox fup eller fakta? Her er, hvad du skal vide om skønhedstrenden

Er Botox fup eller fakta? Her er, hvad du skal vide om skønhedstrenden

Sponsoreret indhold skrevet i samarbejde med de sider, der linkes til.

Botox har været et omdiskuteret emne i mange år. Vi har set skrækeksempler på behandlinger, der har resulteret i deforme læber og forvrænget ansigtsmimik. Men hvad er fup, og hvad er fakta i dag? Det kan du læse mere om lige her.

Vi skal helt tilbage til 1897, hvor stoffet blev opdaget af den tyske læge Justinus Kerner. I 1950’erne opdagede man, at Botox kunne anvendes som medicinsk behandling for blandt andet spastiske lammelser, og ved et tilfælde blev det anvendt til rynkebehandling i 1980’erne. Siden da har Botox spredt sig til hele verden, og i dag kan du nemt komme i nærheden af en behandling.
 

Forskning har sørget for sikker Botox

Helt grundlæggende er Botox et stof, der består af toxin, der er udvundet fra en særlig bakterie. I 1989 blev det godkendt af FDA, der er de amerikanske sundhedsmyndigheder, men i denne tid var der ikke megen forskning på området. Man havde altså en minimal viden omkring, hvad stoffet egentlig gjorde ved huden, hvilket i nogle tilfælde resulterede i for store mængder under behandling. Dette er også en del af forklaringen på nogle af de skrækhistorier, der florerer i dag.

Men når det kommer til Botox i 2020, er det en helt anden snak. Forskning inden for området har sørget for, at du i dag kan få Botox behandling til din rynkebehandling uden at være nervøs for de store komplikationer. Botox skal altid anvendes med omhu og omtanke for mængden, der bliver brugt. I dag anvendes ikke-permanent Botox, der med tiden vil aftage.
 

Myte: Botox går altid galt

Det skræmmebillede, der kan være tegnet omkring Botox i dag, er langt fra sådan, det forholder sig i virkeligheden. Det, der er altafgørende for et flot resultat, er særligt mængden af Botox samt det behandlingssted, der foretager din rynkebehandling. Botox har den virkning, at det blokerer for signaler mellem nerve og muskel. Det sørger for, at musklen vil slappe mere af og blive mindre, hvilket udglatter dine rynker.

Behandles du af en behandler, der ikke er autoriseret, og dermed ikke har det korrekte kendskab til behandlingsformen, kan det få konsekvenser for det endelige resultat. En for stor mængde af Botox vil ligeledes være uhensigtsmæssigt, og derfor gælder det om at starte i de små.

Har du allerede fået flere behandlinger, bør du altid overveje muligheden for en mere permanent behandlingsmetode. For mange gentagne behandlinger kan nemlig resultere i, at resultatet med tiden vil blive dårligere.
 

Bivirkningerne er minimale

Spørgsmålet er så, om du kan forvente et ansigt uden mimik og en brutal smerte efter behandling? Her kan vi hurtigt berolige dig og sige, at det ikke er tilfældet. Bliver din Botox-behandling foretaget under de rette omstændigheder, vil du kun opleve meget få og små bivirkninger. Her vil der typisk være tale om ømhed, hævelse og rødmen efter en endt behandling.

Bivirkningerne vil aftage efter nogle dage, og først her kan du se det endelige resultat. En behandling vil typisk have en holdbarhed på omkring seks måneder, men den første behandling holder typisk kun i fire måneder.

 
Tags: