Er det her porno?

Er det her porno?

image title: 
Foto: Demi Lovato/Instagram
De fleste vil nok tilslutte sig, at amerikanerne generelt er noget mere blufærdige end mange andre nationaliteter, men at kategorisere en lav udskæring som pornografi er alligevel i overkanten selv for dem.

Det er ikke desto mindre, hvad sangerinde og Disney-stjerne Demi Lovatos forside på modemagasinet Cosmopolitan risikerer at blive. Hollywood-stjernen løftede i sidste uge sløret for næste måneds forside på sin Instagram-profil, og siden da har debatten raset.

Kiosker truer med at pakke bladet ind, som man gør med pornografisk materiale, mens Demi Lovato har taget til genmæle på sin Instagram-profil:

LÆS OGSÅ: Er det her sexistisk? 

'Hvad de personer, der protesterer, ikke forstår, er, at for første gang i lang tid føler jeg mig utroligt stærk og smukkere end nogensinde i magasinet,” lyder det fra den 22-årige skuespiller, der begrunder sin deltagelse i magasinet således:

”Det har taget lang tid, inden jeg har lært at omfavne min krop, og derfor kunne jeg ikke være mere spændt på at skulle lave disse billeder. Det er så vigtigt at vise kvinder, at der ikke noget galt med at omfavne sin egen krop og seksualitet,” fortæller hun.

Demi Lovato har tre gange tidligere været på forsiden af Cosmopolitan, og i to af tilfældene endda i lige så nedringede kjoler som på den kommende forside. 

Se Demi Lovatos forskellige forsider på metroxpress.

Forstår du hysteriet omkring forsiden? Hvad mener du generelt om den måde, modeblade fremstiller kvinder på?
Tags: