Er dit hjem koldt? Sådan holder du på varmen

Er dit hjem koldt? Sådan holder du på varmen

image title: 
Antonio Guillem/123rf.com
Vinteren og kulden er over os, og findes der noget værre end et koldt hjem? Hvis du døjer med utætte vinduer og døre, men ikke planlægger at skifte dem foreløbig, så er der hjælp at hente.

”Du kan blandt andet sætte nogle tætningslister på vinduerne, og det vil du kunne mærke effekten af ret hurtigt. Ved dørene kan du også få nogle selvklæbende tætningskits, som du kan sætte på for at få døren til at lukke helt til,” siger Vagn Holk Lauridsen der er sektionsleder hos Teknologisk Institut til Jubii.dk.

Bygningskonstruktør hos Center for Bygningsopbevaring Anders Bæhr Nielsen fortæller desuden, at gamle vinduer ikke nødvendigvis skal udskiftes, fordi de er i bedre kvalitet end nye termovinduer.

Det kan derfor i stedet være en god idé at renovere dine vinduer. Et stort antal ældre boliger er kolde, fordi det trækker fra fodpanelerne eller fra loftbjælkerne.

LÆS OGSÅ: Pension: Sådan får du flere penge udbetalt

”Her kan du bruge en tætningsmasse, som du kan købe i byggemarkederne. Det kunne for eksempel være en silikonefuge,” siger Vagn Holk Lauridsen til Jubii.

Derudover anbefaler han, at man husker at lufte ud, også selvom der allerede er koldt i hjemmet. For hvis du ikke lufter ud, risikerer du, at få et dårligt indeklima, som med tiden kan resultere i skimmelsvamp.

Det kan derfor være en god idé, at lufte ud to gange dagligt i ti minutter, og dette vil du ikke kunne se på din varmeregning, da bygningen i dit hjem ifølge Vagn Holk Lauridsen allerede har akkumuleret meget varme.

Hvordan sikre du varmen i dit hjem?

Jubii.dk 
Tags: 
Nøgleord: