Er homoseksualitet en sygdom?

Er homoseksualitet en sygdom?

image title: 
Foto: ferwulf/123RF
Helt op til en tredjedel af USA’s homoseksuelle har gennemgået ‘reparativ’ behandling med det formål at blive heteroseksuelle. Behandlingerne har ofte haft fatale konsekvenser i form af utallige selvmord og selvmordsforsøg.
 
Da Sam Brinton var blot 11 år, forsøgte hans far at uddrive alle former for homoseksuelle følelser og tanker ud af ham med tørre tæsk. Efterfølgende kom han i ‘omvendingsterapi’, og han husker tydeligt hændelsesforløbet:
 
“Jeg fik at vide, at jeg var den eneste homoseksuelle tilbage i verden, fordi regeringen havde aflivet alle andre homoseksuelle børn. Og jeg fik at vide, at jeg havde aids, og at Gud hadede mig. Jeg blev bombarderet med en modbydelig strøm af løgne, som jeg ikke havde grund til at tro, var usandhed. For de her mennesker skulle jo forestille at hjælpe mig.”
 
Disse løgne blev fulgt op af fysisk tortur, hvor han blandt andet blev tvunget til at stikke sine hænder i is, mens han så på billeder af mænd, der rørte ved andre mænd. Han blev også udsat for elektrochok, mens han blev tvunget til at se på bøsseporno.
 
LÆS OGSÅ: Læger: Stop hjemmelavede diagnoser!
 
Brinton har forsøgt at begå selvmord adskillige gange, men til sidst gik det op for ham, at der kun var én løsning på problemet:
 
“Til sidst måtte jeg lyve og sige, jeg var helbredt – bare for at komme ud af det”
 
Præsident Barack Obama vil nu gøre denne terapi og behandlingsform forbudt for mindreårige, da den oftest tilbydes af religiøse grupper og generelt anses for videnskabeligt uholdbar.
 
Men ‘omvendelsesterapeuterne’ agter ikke at give sig uden kamp.
 
David Pickup er en autoriseret familie- og ægteskabsterapeut, som praktiserer mildere behandlingsformer, end dem Brinton har været udsat for. Han mener, at han tilbyder patienterne en legitim tjenesteydelse, og at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at kæmpe mod alle tilløb til at forbyde hans forretning.
 
Hvad er din holdning til ‘omvendelsesterapi’? Tror du, at homoseksualitet kan kureres?
 
Information

Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter