Er skiture for kriminelle en god investering?

Er skiture for kriminelle en god investering?

image title: 
Foto: Michelangeloop/123RF

Døgninstitutionen Grenen i Djursland har brugt 245.302 kroner på to skiture for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det viser en aktindsigt fortaget af MetroXpress.

Leder af Grenen, Lars Emil Andersen, forsvarer skiturene og mener, at det er nødvendigt for samfundet at investere penge i, at få den hårde kerne af unge ud af kriminalitet. Han bakkes op af Karina Lorentzen (SF), der er formand for Folketingets retsudvalg.

”Hvis det er et led i at få de unge til at begå mindre kriminalitet, og der er en dybere mening med det, er det fint med mig, at man tager den slags redskaber i brug, når de er under 18 år. Det er noget andet, hvis de er over 18,” siger hun.


Læs også: Østkriminelle fylder vores fængsler: Sådan skal de stoppes

Hos Dansk Folkeparti mener man, at det et skråplan, at sende kriminelle på skiferie på statens regning.

”Det er krænkende for retsfølelsen, at unge, der begår grov kriminalitet, bliver belønnet på den her måde. Der er sikkert mange unge, der gerne vil på gratis skiferie. Det kommer de ikke, men det gør de kriminelle. Det skal simpelthen stoppes,” siger partiets retsordfører Peter Skaarup.

Er det i orden at bruge så mange penge på skiture for kriminelle? Tror du, at skiture kan få de unge til at begå mindre kriminalitet?

MetroXpress


Tags: 
Nøgleord: