Er smykkeloven nødvendig? Brugt fire gange på ét år

Er smykkeloven nødvendig? Brugt fire gange på ét år

image title: 
Csak Istvan/123rf.com

Smykkeloven blev indført ved et flertal i folketinget for et år siden, og skabte stor debat i både danske og udenlandske medier.

Der blev især rettet skarp kritik af den del af loven, der drejede sig om beslaglæggelse af flygtninges personlige værdier. Lovforslaget beskrev ikke i første omgang, hvad der kunne beslaglægges, og beløbsgrænsen er efterfølgende blevet ændret fra 3000 kroner til 10.000 kroner.

Det betyder, at politiet som følge af smykkeloven kan beslaglægge smykker uden personlig affektionsværdi til en værdi over 10.000 kroner. 

I det forgangne år viser det sig, at smykkeloven kun er blevet brugt fire gange. Samlet set er der blevet beslaglagt for 117.600 kroner hos flygtninge som følge af smykkeloven.

Til trods for det beskedne beløb og den minimale anvendelse af smykkeloven mener at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) stadig, at det har været vigtigt at indføre loven.

LÆS OGSÅ: Hest fragtet til USA for dine licenspenge

”Det er det princip, der ligger i smykkeloven, der er det væsentlige, nemlig at kan man forsørge sig selv, så skal man. Det skal man både, hvis man er født og opvokset i Danmark, og det skal man selvfølgelig også, hvis man kommer hertil, ” fortæller hun til DR. 

Ifølge udlændige-og integrationsministeren er der ikke tale om symbolpolitik, men derimod en principsag. Inger Støjberg mener, at der skal være samme vilkår for flygtninge som danskere i forhold til at forsørge sig selv.

”Jeg kender eksempler på folk, der har fået at vide, at de skal hæve deres børneopsparing eller konfirmationspenge, inden de kan få kontanthjælp. Og derfor er det sådan set også kun rimeligt, at hvis man kommer hertil som flygtning, så skal man selvfølgelig forsørge sig selv, hvis man kan, ” siger Inger Støjberg.

Hvad mener du om smykkeloven?  

DR.dk


Tags: