Er vi alene?

Er vi alene?

image title: 
Foto: Manjik/123rf.com
Sammen med russeren Yuri Milner præsenterede den verdenskendte fysiker Stephen Hawkings i går det hidtil mest ambitiøse forsøg på at undersøge, om der findes intelligent liv i rummet. 100 millioner dollar er skudt i et forskningsprojekt, der strækker sig over de næste ti år og vil gøre brug af nogle af de største teleskoper i verden.

Med den store satsning bliver det muligt for forskerne på projektet at nå dybere ud i rummet end nogensinde før, og samtidig vil de på blot én dag kunne undersøge, hvad man hidtil har nået på et år. Den viden og data, der indsamles undervejs, bliver desuden tilgængelig for folk over hele verden.

LÆS OGSÅ: Anholdt: Forventede, at Jesus ville betale regningen

Hawkings og Milners projekt har vakt enorm begejstring i forskningsmiljøet, og den danske astronom og astrofysiker Anja C. Andersen er da heller ikke i tvivl om, at holdet bag vil nå frem til resultater:

”Med det her projekt bliver der doneret rigtig mange penge, så man kan sætte flere folk i sving og købe bedre isenkram. Og så skal de nok finde noget,” siger hun til Politiken.

Tror du, der findes intelligent liv andetsteds i universet?

Politiken