Er vi ramt af en ny epidemi?

Er vi ramt af en ny epidemi?

image title: 
Foto: Miguel Morenatti/Twitter
Er du typen, der lever dit liv gennem kameralinsen på din mobiltelefon? Tager billeder med din, når du er til koncerter, på museum, på ferien eller andre steder? Skal du opdatere din Facebook, Instagram eller Twitter konstant?

Så er du måske en af dem som den spanske fotograf Miguel Ángel Morenatti henvender sig til i sin Twitter-opdatering.

Hans billede er blevet delt mere end 18.000 gange på Twitter. På billedet ses en stor menneskemængde, der alle håber at få et glimt af skuespillerne Johnny Depp og Dakota Johnson, der spiller sammen i filmen Black Mass.

LÆS OGSÅ: Ville sælge organer for iPhone 6s

Hvad man måske ikke lægger mærke til ved første øjekast er dog, at alle undtagen den ældre dame på billedet, står klar med mobiltelefonen til at få et billede af stjernerne.

Med billedet følger teksten:

”Vi er ved at miste evnen til at nyde de vigtige øjeblikke,” skriver Morenatti undrende.


Flere af Morenattis følgere kan sagtens følge hans pointe.

Hvad er dit forhold til din mobiltelefon? Har Morenatti ret?

TV2
Tags: