Får rekordstor bøde efter dansk millionsvindel

Får rekordstor bøde efter dansk millionsvindel

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Det internationale vekselkontor, Uni Travel & Exchange, er netop blevet idømt den hidtil største bøde for omfattende hvidvask af penge på hele 111 millioner danske kroner.

I den forbindelse er en far og søn, som drev forretningen, blevet idømt seks års fængsel.

De forsøgte dog at anke dommen, men uden held bortset fra en nedsættelse af bøden, som nu lyder på 92 millioner kroner.

Fremgangsmåden for svindlerne har været, at hver gang en ‘særlig’ kunde vekslede penge, så sørgede faren, 67-årige Jamal Al-Din Alrudayni, for at dække overvågningskameraet til, således at kunderne forblev anonyme.

Ligesom faren, så fik den 34-årige søn, Ali Alrudayni, seks års fængsel, hvilket er den maksimale straf for groft hæleri.

LÆS OGSÅ: Danske bilister får rekordmange fartbøder

Politiet blev først opmærksom på Uni Travel, da de opdagede at flere mænd fra Christiania besøgte butikken på Nørrebrogade.
Østre Landsret vurderer, at der i alt er blevet hvidvasket for omkring 223 millioner kroner.

Anklageren i sagen, Karina Ankergren fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som kommer fra Bagmandspolitiet, kalder dommen hård og særligt vigtig.

“Det er enorme beløb, som den her sag handler om, og de to mænd har efter rettens vurdering ikke været i tvivl om, at pengene kunne stamme fra kriminalitet,” siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Den her dom cementerer over for alle i vekselbranchen, at hammeren falder, hvis man bryder den tillid, som hvidvasksystemet bygger på.”

Synes du, at staffen er passende?

TV2 
Tags: 
Nøgleord: