Fakede sin død for at undgå besværlig kunde

Fakede sin død for at undgå besværlig kunde

image title: 
Foto: Kristina Afanasyeva/123rf.com
De fleste i servicebranchen, har oplevet en besværlig kunde før eller siden. Dog er det nok de færreste, der har oplevet noget så slemt, at man var nødt til at fake sin egen død. Ikke desto mindre er det, hvad 30-årige Patrick Lenton gjorde for at slippe af med en besværlig kunde.
 
Patrick Lenton beskrev i denne uge på Twitter, hvordan han fakede sin død, da han arbejdede i en afdeling i Sydney Lufthavn, hvor folk kunne hente varer, de havde købt, før de gik igennem sikkerhedskontrollen.
 
Et arbejde, der var kompliceret og irriterende, da der ofte opstod problemer med forsvundne pakker. En dag kommer en vred, britisk mand op til skranken, og giver Patrick sit boardingpass uden at sige et ord.
 
LÆS OGSÅ: Træt af hundelort: Hævner sig med glasskår
 
Irriteret over mandens attitude går Patrick ud bagved for at hente mandens pakke. Til sin store ærgrelse kan Patrick ikke finde pakken. Han ringer derfor til den anden butik, der får en til at bringe den inden for ti minutter. Den besked er manden dog ikke tilfreds med:
 
”Hvad jeg ikke ser, er dig der får min pakke til at ankomme hurtigere, kan du få transportbåndet til at køre hurtigere?”
 
Som Patrick Lenton forsøger at forklare manden, bliver pakken bragt af en person og ikke et transportbånd. Manden nægter at lytte og gentager:

”Nu tager du ind i tunnelen og henter min pakke!”
 
Patrick indser, at han må give op, og ender med at gå ud bagved, hvor han gemmer sig bag et skilt, indtil en tilfældig parfumeekspedient træder ind i rummet, hvor hun kalder:
 
”Hallo, hallo? Der er en mand herude, som er bange for, at nogen sidder fast i en tunnel.”
 
Patrick Lenton tysser på kvinden, som går tilbage til den ventende mand med beskeden om, at der ikke er nogen derinde.
 
Manden bliver efterfølgende ude på den anden side af skranken, og får sin pakke bragt i hånden, og ikke via en falsk tunnel.
 
”Han blev der i 20 minutter, mens han så bekymret ud. Så rystede han hovedet og forlod stedet, hvor min hypotetiske død lige var foregået.”
 
Næste dag fik Patrick Lenton besked fra ledelsen om, at man ikke måtte kravle ind i den fiktiv tunnel og efterlade skranken ubemandet på grund af klager fra kunder.
 
Hvad er det værste du har gjort for at slippe for en besværlig kunde?

Metro
 
 
Tags: 
Nøgleord: