Falske webbutikker narrer pengene ud af dig

Falske webbutikker narrer pengene ud af dig

image title: 
Pavel Ilyukhin/123rf.com

Mange danskere klarer deres juleindkøb over nettet for at slippe for fyldte butikker og gøre indkøbene hurtigere og lettere.
Det har flere svindlere også gennemskuet, og er begyndt at oprette falske webbutikker i danske domæner.

Kommunikationschef hos E-mærket Toke Mølgaard, fortæller til Ekstra Bladet:

”Problemet er, at svindlerne finder danske domæner, der ikke længere er i brug. Og så opretter de en webshop, hvor der måske står et firmanavn for en pensioneret psykolog i domænenavnet, men der sælges falske mærkevarer på hjemmesiden”.  

LÆS OGSÅ: Så nemt kan hackere misbruge dit Visa-kort

Det er derfor let for svindlere at oprette de falske webbutikker, og som forbruger er det vigtig at være ekstra opmærksom, når man foretager juleindkøb online.

De første tegn på, at der er noget galt, kan være dårligt dansk, dårlige anmeldelser på Trustpilot eller hvis betaling kun kan ske ved bankoverførsel eller mobilepay.

Toke Mølgaard giver tre gode råd til at gennemskue, om der er tale om en falsk webshop:

  1. Urealistisk lave priser
  2. Unaturlig sammenhæng mellem domænets navn og produkter
  3. Ingen kontaktoplysninger til firmaet

Køber du julegaver på nettet? 

 

Ekstra Bladet
 


Tags: 
Nøgleord: