Far til homofobisk massemorder: Så to mænd kysse

Far til homofobisk massemorder: Så to mænd kysse

image title: 
Foto: ferwulf/123rf.com
Det værste masseskyderi i USA’s historie, har formodentligt ”ikke noget med religion at gøre”.

Sådan lyder det fra faren til den 29-årige Omar Mateen, der anslås til at være gerningsmanden, som natten til søndag skød og dræbte 50 mennesker på en natklub for homoseksuelle i Orlando.

Årsagen til hændelsen skyldes, ifølge faren, Mir Seddieque, sønnens afsky til homoseksuelle:

”Han så to mænd, der kyssede hinanden foran sin kone og sit barn, og han blev meget vred,” udtaler Seddique om en episode, der ligger nogle måneder tilbage.”

”Vi beder om tilgivelse for dette. Vi var ikke klar over, hvad han havde gjort. Vi er lige så meget i chok som resten af landet,” siger Seddique til NBC News.

LÆS OGSÅ: Morderdømt morfar hyldes i fængslet

En ekskone, til den nu afdøde Omar Mateen, fortæller til avisen Washington Post, at han var voldelig og mentalt ustabilt, da de var gift.

”Han slog mig. Han kunne finde på at komme hjem og begynde at slå mig, fordi vasketøjet ikke var ordnet eller noget i den stil,” siger hun.

Ekskonen fortæller ydermere, på betingelse af anonymitet, at hun mødte Omar over nettet for otte år siden, hvorefter hun i 2009 flyttede til Florida for at lade sig gifte.

”Han virkede som et helt normalt menneske, og han var ikke særlig religiøs. Ofte brugte han tid i træningscentret og arbejdede som vagt på en institution for unge,” fortæller ekskonen.

Burde USA have en strengere våbenlov, for at undgå flere massemord?  

TV 2 
Tags: 
Nøgleord: