Farligt fænomen skader hospitalsklovnes arbejde

Farligt fænomen skader hospitalsklovnes arbejde

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd/123rf.com
For tiden kan man både i danske og udenlandske medier læse om, hvordan klovne i uhyggelig udklædning skræmmer folk på gader og stræder. Den frygt, de uhyggelige klovne har skabt, påvirker nu også Danske Hospitalsklovnes arbejde.
 
”Vi har haft en enkelt episode på børnepsykiatrisk afdeling i Viborg i sidste uge. Her havde to indlagte større børn været på nettet og set videoer af skræmmende klovne. Da vores hospitalsklovne kommer, kan de mærke, at børnene var forbeholdne over for dem,” fortæller Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør for Danske Hospitalsklovne til DR.
 
”Hospitalsklovnene vælger at tage næserne af og tage en snak med børnene om, hvad de er bange for. Så genfandt de tilliden,” tilføjer han.
Historierne om de skræmmende klovne har fået Danske Hospitalsklovne til at sende en mail ud til organisationens 45 klovne.
 
LÆS OGSÅ: Mor gav søn heroin og festede videre, mens han døde

”Vi har sagt til hospitalsklovnene, at de skal være særligt opmærksomme på, om nogle føler sig skræmte og forbeholdne og så tage en snak med forældrene og børnene,” forklarer Kenneth Øhrberg Krag og fortsætter:
 
”Derudover har vi bedt klovnene om at lade være med at transportere sig til og fra arbejde i klovnetøj.”
 
En medarbejder plejer for eksempel at cykle gennem Fælledparken i København i sit klovnekostume.
 
Direktøren håber, at fænomenet med de skræmmende klovne snart går over. Han overvejer dog ikke at sætte organisationens arbejde på pause.
 
”Jeg synes nærmere, at de skræmmende klovne skulle holde en pause,” opfordrer han.
 
Synes du, hospitalsklovnene burde holde en pause, så længe fænomenet med dræberklovnene eksisterer?

DR