Fik 12 i dansk efter kun ét år i landet

Fik 12 i dansk efter kun ét år i landet

image title: 
Foto: Antonio Guillem/123rf.com
Tala Azrak kom til Danmark for et år siden, og har nu afsluttet folkeskolens 9.klasse med 12 i både dansk, engelsk og matematik.
 
Tala Azraks søster og far kom til Danmark for cirka halvandet år siden, og seks måneder senere fulgte Tala og moderen efter. Hele familien er flygtninge fra Syrien og boede i Aleppo, indtil borgerkrigens skræk og rædsler måtte sende dem på flugt.
 
Da Tala var til eksamen i dansk trak hun det Moderne Gennembrud og Anne Ancher, og selvom mange danskere ikke ville vide, hvad de skulle snakke om, så var det intet problem for Tala.

”Jeg havde jo læst en del om Det Moderne Gennembrud og Anna Ancher inden. Så jeg kunne svare på både lærerens og censors spørgsmål,” siger Tala Azrak til TV 2.
 
Tala fortæller også, at hendes 21-årige søster, der går på gymnasiet, har hjulpet hende med det danske sprog.
 
LÆS OGSÅ: Dette kan gøre din licens billigere

”Det har ikke været så svært for mig at lære, for min søster har hjulpet mig meget, og så har mine lærere og de frivillige også været rigtig gode.”
 
Selvom Tala Azrak er faldet godt til i Danmark, så synes hun, at det til tider kan være svært at komme i kontakt med danskerne, og så savner hun og familien stadig Syrien.
 
”Jeg gik i en modtageklasse, så det var folk lige som mig selv, jeg gik i klasse med. Det gik rigtig godt, men jeg synes, det er svært at få danske venner,” fortæller hun, og fortsætter:
 
”Selvfølgelig savner jeg min familie og venner i Syrien. Især de små ting, som man normalt ikke tænker på, det er det, jeg savner mest.”
 
Tala Azrak drømmer om at komme på universitetet og læse medicin, så hendes næste store skridt er at komme i gymnasiet.
 
”Nu skal jeg holde sommerferie, og så starter jeg på STX Studenterkursus. Jeg vil blive færdig så hurtigt som muligt og så på universitetet.”
 
Burde danskerne være mere imødekommende overfor flygtningebørn, så de bliver bedre integreret i Danmark?

TV 2
 
Tags: 
Nøgleord: