Fik opereret hånden ind i maven

Fik opereret hånden ind i maven

image title: 
Foto: Jorge Cacho/123rf.com
En række læger i Brasilien har reddet en mands hånd ved at operere den ind i hans egen mave. Det skriver den britiske avis, The Independent.
 
Carlos Mariotti, der arbejder på en plastiskfabrik, kom ud for en alvor arbejdsulykke i byen Orleans i Brasilien, da han fik hånden i klemme i en spolemaskine.
 
Det lykkes ham at få hånden ud, men maskinen tog to af hans fingre og næsten al huden på hånden. Dette betød, at hans knogler og sener på hånden var fuldstændig blottede.
 
Da han kom på skadestuen, tog lægerne den drastiske beslutning om at lave en lomme i Carlos Mariottis underliv, hvor hånden kunne hele.
 
LÆS OGSÅ: Hund kom hjem med et halvt kilo hash

”Det var en meget stor og skrøbelig skade, og det eneste sted vi kunne få plads til hele hånden, var i hans mave. Uden denne procedure ville der være risiko for infektion, hvilket ville få vævet og senerne til at rådne væk,” siger dr. Boris Brandao, der står bag operationen, ifølge The Independent.
 
Carlos Mariotti er stadig indlagt, men er glad for ikke at få amputeret hånden.
 
Nu skal han have hånden inde i maven i 42 dage, og har fået instrukser fra lægerne om at bevæge hånden forsigtigt en gang i mellem, så den ikke stivner.
 
”Det er en virkelig underlig følelse at bevæge mine fingre inde i min krop, og det er klamt at se min mave bevæge sig,” siger Mariotti.

Du kan se billederne af Carlos Mariotti HER
 
Hvad synes du om lægernes opfindsomme løsning?
 
The Independent 
Tags: 
Nøgleord: