Fik tænder af kommunen og kom i arbejde

Fik tænder af kommunen og kom i arbejde

image title: 
Foto: Jasminko Ibrakovic/123rf.com
Niki Charli Larsen er tidligere alkohol- og stofmisbruger, og den hårde medfart, som hans krop er blevet udsat for, påvirkede hans tænder i en sådan grad, at de til sidst nærmest var væk. Niki kom sidenhen ud af sit misbrug, men hans næsten manglende tandsæt gjorde det umuligt at få et arbejde – indtil kommunen trådte til med hjælp.
 
Selvom det på daværende tidspunkt ikke var normal procedure, finansierede Københavns Kommune nemlig et helt nyt sæt tænder til Niki til en værdi af 30.000 kroner. Den investering viste sig at være brugbar, for ikke længe efter kom han i arbejde efter otte år som kontanthjælpsmodtager:
 
”Det var ikke længere svært at se folk i øjnene og spørge, om de havde brug for en ekstra mand. Der gik ikke lang tid, før jeg fik et job som fugemand,” siger Niki Charli Larsen ifølge Dagens.dk.
 
LÆS OGSÅ: Få 50.000 af kommunen til at fjerne din tatovering
 
Eksemplet med Niki bør ifølge Carsten Koch-udvalget tjene som eksempel på fremtidig praksis, hvor kommunerne anbefales gøre brug af såkaldte borgerbudgetter. Her får den ledige stillet et beløb til rådighed, som vedkommende selv må bestemme over, og det kan ifølge udvalget øge borgernes motivation for at søge arbejde:
 
”Når borgerne selv får lov at sidde ved roret, vil de også være mere motiverede til at gennemføre det, de går ind til. Der ligger en motivationstankegang i det,” siger Per Kongshøj Madsen, der er en del af udvalget, til Ugebrevet A4.
 
Udover at bruge borgerbudgetterne anbefaler Carsten Koch-udvalget også at opstille en række tilbud, som de ledige kan vælge imellem, og at tilbyde mikrolån til borgere, der sidder med en god forretningsidé, men mangler penge til at komme i gang.
 
Er det en god idé at give et rådighedsbeløb til borgere, som de selv kan administrere?
 
MetroXpress