Finder dates til udvidende bror på Facebook

Finder dates til udvidende bror på Facebook

image title: 
maridav/123rf.com
31-årige Mikkel Skjøtt Skipper var helt uvidende om sin søsters hemmelige bedrifter på Facebook. For i et opslag delte hun billeder og forsøgte at finde en kæreste til sin ’møglækre bror.’

I opslaget stod følgende:
” **SØGER** Kæreste til min møglækre bror. (Håber ikke jeg bliver fyret som søster nu har ikke spurgt om lov.) Jeg søger en kæreste til min bror Mikkel, han er 31 år og klar til familielivet. Han er bosat i Assentoft i eget hus og har fast job (faktisk har han aldrig gået ledig.) Er du mellem 25-30 år søger en positiv, kærlig og ærlig mand så send en besked afsted til ham. Han er ikke den hurtigste på tasterne så opgiv ikke hvis han ikke svarer med det samme (Del gerne så vi kan få en sød kæreste til ham, tak.)”

Da Mikkel efterfølgende så opslaget, blev han ikke vred men derimod positivt overrasket. 

”Han var på vej ud til mig for at spise, og så tænkte jeg, nu gør jeg det sgu. Så må vi bare slette det, hvis han bliver sur. Så lagde jeg det op og ringede til min mor og sagde, 'jeg tror, jeg har gjort noget dumt.' Og så kom Mikkel, og så syntes han bare det var sjovt, han er ikke typen, der bliver sur,” fortæller hun til BT.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du dating klar efter skilsmissen

Laura vil gerne finde en kæreste til hendes bror, da han har været single i mange år, og ikke bruger dating-apps eller går meget i byen, hvorfor det kan være svært at møde en potentiel kæreste.

”Han har været single i mange år, og nu har det lige været jul, og mig og vores anden bror var ude ved vores svigerfamilie og holde jul. Og så lægger man jo mærke til, at han ikke har en kæreste, og alle vil jo gerne have en kæreste,” siger Laura.

Opslaget viste sig ikke at være en helt dårlig idé, for det fik næsten tusinde links, og blev delt op imod 400 gange.

”Han har fået 110 beskeder og nogle prik, og hvad man ellers kan. Han er begyndt at svare lidt. Han er jo en god mand, så han syntes, det var lidt svært at skulle sortere nogle fra, men han er begyndt lidt på det - 'det er jo mennesker,' som han siger,” fortæller Laura.

Ud af de mange henvendelser har Mikkel også modtaget beskeder fra mænd, men disse har han pænt afvist.

Søsteren håber på, at opslaget vil føre ham sammen med den rette kvinde, og der er håb forude, for Mikkel er allerede begyndt at arrangere dates.

Hvad synes du om søsterens opslag?

Interesseret? Se opslaget her.

 BT
 
Tags: 
Nøgleord: