Finn fik leveren for sent: Blev kun et år

Finn fik leveren for sent: Blev kun et år

image title: 
Foto: nyul/123rf.com
En video af en lille glad dreng, som holder sin bamse og hyggesnakker er indtil videre blevet delt mere end 900.000 gange på Facebook.
 
Men der ligger en dybt tragisk historie bag videoen, fordi Finn var ikke en sund og rask dreng, men derimod alvorligt syg.
 
Finn blev født med en alvorlig og sjælden sygdom, der gjorde, at han havde brug for en ny lever for at overleve.
 
Familien ventede i månedsvis, før den glade nyhed kom: Finn havde fået en lever.
 
”Vi jublede allesammen, nu kom det her, og vi græd og tog ud på sygehuset og så skulle han opereres,” fortæller Finns far, Hans Kristensen, til TV 2.
 
Men den glædelige nyhed vendte desværre til sorg, for den nye lever fungerede ikke for Finn. Den var blandt andet for stor til ham, så han måtte opereres fem gange de næste tre et halvt døgn.
 
”Finns krop var rigtig brugt. Han blev et år og syv måneder og i den tid var han syg. Der var gift i hans krop. Det er lang tid at vente på et nyt organ, som er så vitalt for din krops funktion,” fortæller Hans Kristensen.
 
Til sidst blev forældrene nødt til at sige farvel, og Finn døde 16. marts i år.
 
LÆS OGSÅ: Fartbøde kan koste udlændinge statsborgerskab

”I situationen var vi rolige, men da lægerne forlod rummet, græd vi bare. Vi var bare færdige som mennesker,” fortæller han og siger derefter: 
 
”Men det var en meget rolig afslutning, vi havde med Finn efterfølgende. Da de slukker for medicinen, sidder vi begge med to fingre på hans hjerte og kan mærke det holde op med at slå, og det er meget smukt.” 
 
Det er Finns far, der står bag videoen, der blev lagt på nettet i fredags, fordi mange andre også venter på et organ, og derfor opfordrer han danskerne til at tage stilling til organdonation.
 
”Det giver ingen mening, at min søn skulle dø. Der er ikke noget logik i det. Men det her giver en lille smule mening til Finns minde og liv at dele det her og gøre opmærksom på det. Det er vigtigt,” siger han.
 
Du kan se Hans Kristensens video HER
 
Er du organdonor

TV 2 
 
Tags: 
Nøgleord: