Fitnesstrend knuser ribben og organer

Fitnesstrend knuser ribben og organer

image title: 
Foto: Instagram/@khloekardashian
Korsettet er kommet på mode igen og nu advarer både danske og udenlandske eksperter om at bruge det.
 
Reality-stjernen Kim Kardashian og hendes søstre Khloe og Kourtney har lagt ansigter og kroppe til trenden, og har promoveret den massivt: Stram din talje ind med en ‘waist trainer’ de fleste af døgnets timer og opnå en hvepsetalje, der kan gøre selv en Disney-prinsesse misundelig. 
 
Vægttabseksperten Christopher Ochner fra Mount Sinai Hospital i New York advarede, at ‘waist traineren’ både kan give  knuste organer, kvæstelser på ribben og vejrtrækningsproblemer.

LÆS OGSÅ: Havde hovedpine i ni måneder – det fandt lægen

“Punktvis fedttab findes ikke. Du kan ikke reducere fedtet på et bestemt område af din krop. Hvis du skubber din mave ind, vil alt fedtet ryge lige tilbage til, hvor det kom fra, ligegyldigt hvor længe du går med korset,” sagde han til modebladet Marie Claire.

Også en dansk ekspert advarer mod brugen af waist trainer:

“Går man med det hver dag, er det ikke sundt. Væske presses ud af væv og organer, og trykket i bughulen stiger, så det også bliver sværere at trække vejret,” udtaler professor Arne Astrup, der er Institutleder for Idræt og ernæring på Københavns Universitet til Ekstra Bladet.

Hvad er din holdning til den ekstreme trend? Har du selv draget til yderligheder for at opnå resultater?

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: