Flere biler i brand i nat

Flere biler i brand i nat

image title: 
Foto: Miroslav Beneda/123rf.com
Københavns Politi oplyser, at bilerne er blevet antændt fire forskellige steder i København.

Politiet modtog den første anmeldelse klokken 23.56, hvor der var blevet sat ild til en bil i Blågårdsgade i København. Klokken 00.32 blev politiet igen kontaktet, da endnu en bil var brudt i brand i Skolegade i Valby.

Kun otte minutter senere fik Københavns Politi så besked om en bilbrand fra Vognmandsmarken på Østerbro.
Klokken 05.27 søndag morgen fik Københavns Politi atter en anmeldelse om en bil i brand på Hedegaardsvej på Amager.

”Alle bilerne er mere eller mindre udbrændte,” fortæller Morten Smith fra Københavns Politi og oplyser, at Københavns Politi nu er i gang med at finde ud af de nærmere omstændigheder vedrørende afbrændingerne.

Han understreger desuden, at man endnu ikke kan svare på, om det er den samme gerningsmand, der står bag det hele.

”Det kunne godt være den samme gerningsmand, men det kan også være fire forskellige. Det tør jeg ikke sige noget om,” siger Morten Smith.

Nattens bilbrande er de seneste af en række bilbrande i København og omegn.

Tror du, der er tale om en eller flere gerningsmænd?

BT
Tags: 
Nøgleord: