Flere klager over betjentes adfærd

Flere klager over betjentes adfærd

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Sidste år blev en politibetjent anmeldt og dømt for besiddelse af euforiserende stoffer på et diskotek. Sagen, der førte til betjentens afskedigelse, er blot en ud af i alt 496 straffesager mod politipersonale, som den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) modtog og registrerede i 2014. 

Det er hovedsagligt antallet af henvendelser fra borgere, der er steget. Disse er nemlig steget 14,5 procent fra 2013 til 2014. Det viser en netop udgivet årsberetning fra DUP. 

LÆS OGSÅ: Efter terrorangrebet: København stjæler betjente fra Sjælland og Fyn 

Stigningen er dog ikke et udtryk for, at politiet generelt har fået en ringere adfærd, forklarer kontorchef Charlotte Storgaard fra DUP til Politiken. 

“Den er snarere et udtryk for, at klagemyndigheden nu har eksisteret i tre år, og at folk ved, hvor de skal søge hen. Stigningen viser, at borgerne benytter os til at klage over politiet,” siger hun.

Endnu er mange af de indkomne henvendelser stadig under behandling, men ifølge årsberetningen førte henvendelserne i 12 tilfælde til egentlige straffesager. 

Hvad er din holdning til politiets adfærd? 

TV2
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter